At sove sammen med sit barn eller ikke…

Jeg har længe tænkt og tænkt…

Hvorfor dømmer mødre tit hinanden bare fordi vi ikke gør tingene på samme måde?

Bevares jeg kan da også tænke mit når andre ikke gør som jeg men så længe ingen børn bliver mishandlet, udsat for omsorgssvigt m.m. må vi vel alle gøre det som fungere for os og vores familie?

Det fører mig hen til om man skal sove sammen med ens barn eller ikke skal.

Jeg må være ærlig og sige at jeg er en af dem der bliver lidt “ramt” når andre poster det ene opslag efter det andet om hvor gode mødre de er fordi deres barn i en alder af nærmest ingen måneder sover på eget værelse og mange andres kommentarer og rygklapperi fordi man åbenbart er en mega sej Supermom fordi man har et barn der sover på eget værelse.

Seriøst??!

Jeg ved der så sidder mange (måske usikre) mødre derude og tænker at så må de hellere se at få deres barn til at sove på eget værelse så de også kan være en Supermom men tøser lets face it, ingen er Supermoms blot fordi deres barn sover på eget værelse.

I min optik er man en Supermom når man ser sit barns behov OG imødekommer det og her er det ikke altid det man troede man ville gøre som er det der er det rigtige for alle børn er forskellige og har derfor også forskellige behov.

Feks. da jeg blev gravid med Magne havde jeg en klar ide om at han ikke skulle sove i vores seng fordi jeg vågner ved den mindste lyd og pga. min dårlige ryg.

Pigerne har altid måtte komme ind til os og de dage hvor jeg ikke har orket at finde en madras er de da hoppet under dynen i vores seng men ellers har de faktisk fået en madras ved siden af os som de kunne sove på så de var trygge og var sammen med os.

Så kom Magne og hele min verden blev ændret fuldstændig.

Han har siden dag 1 sovet møg dårligt hvis han oplevede andet end vores hus’s 4 vægge.

Han prøvede eget værelse MEN at skulle rende ind til ham 10-15 gange om natten fungerede bare slet ikke og det endte alligevel altid med han til sidste kom ind til os og lå så beslutningen blev taget og samsovning blev for alvor vores faste måde at sove på og det fungerede meget bedre for os.

Magne er nu 5 år og han bliver i vores seng lige indtil den dag han selv siger stop.

Er det mit behov eller hans spørger folk mig tit.

Det er 100% hans behov, han har enormt svært ved at falde i søvn og skal hjælpes på vej og han vågner stadig mange gange om natten og han har så meget brug for trygheden i at jeg er lige ved siden af ham.

Er du ikke træt af at han fylder, spørger nogen?

Nej! Selvfølgelig er det ikke smart i forhold til min ryg men vi har udvidet vores seng så der er god plads. Han ender tit helt op af mig men det er hans tryghed der har brug for at mærke jeg er der og vigtigst er at i stedet for at vågne 10-15 gange så vågner han nu “kun” 4-8 gange på en nat hvilket betyder mere søvn til mig og ærligt så er søvn altså bare hammer vigtigt for at kunne fungere.

Er jeg så bedre end andre?

NEJ!

Jeg tror på at de fleste forældre gør det der er bedst for netop deres børn og det samme gør jeg.

Jeg ser Magnes behov og imødekommer dem og det vil jeg gøre for altid også selvom det måtte være meget langt fra det andre gør.

I min verden skal ingen børn feks. græde og bestemt ikke når de skal sove.

Et bars gråd er lig med noget er galt men det er vist et helt indlæg for sig selv.

Hvis i nåede så langt håber jeg i har fanget mit budskab, netop at vi allesammen sagtens være Supermoms selvom vi ikke har børn på samme måde.

Jeg er enormt ifavnsk og jeg tror på at blid opdragelse er det rigtige. (Læs vi har masser af rammer og krav samt regler herhjemme)

Alt det jeg selv har oplevet som barn vil jeg på ingen måde have mine børn skal gennemleve så derfor ændre jeg min “historie” og gør det som jeg mener er det rigtige for mine børn og håber i også mærker efter og gør det som i mener er rigtigt for jeres børn og ikke fordi andre gør det.

Vi er alle SUPERMOMS <3

Ingen af os er pylremødre, curlingmødre eller hippiemødre bare fordi vi møder vores børn og favner dem <3

Børn har ikke selv valgt livet så de fortjener i den grad det bedste som i min verden er omsorg og kærlighed og dét kan de ikke få for meget af.

XOXO Linda <3

Continue Reading

Vi skal hjælpe børn til at være mere aktive.

Vidste du at Sundhedsstyrelsen og Verdensorganisationen WHO anbefaler at alle børn og unge dyrker mindst 1 times fysisk aktivitet om dagen?

Desværre er der rigtig mange børn og unge som ikke får det gjort og det vil Reima og jeg samt en masse andre mennesker gerne sætte fokus på og jeg opfordre derfor alle til at deltage i deres #millionhoursofjoy challenge.

Deres mål er at registrerer 1 million timers aktivitet.

Jeg har altid vidst at fysisk aktivitet er yderst vigtigt og jeg gør selv alt for at få rørt mig hver eneste dag, sammen med børnene.

Hos mange fylder tv, iPad m.m. rigtig meget i hver dag og derfor er det endnu mere vigtig at vi som de voksne husker vores børn på at de skal rører sig.

Vidste du at fysisk aktivitet er direkte nødvendig for børns udvikling?

Vi er på ingen måde hellige herhjemme og vores børn bruger i den grad meget tid foran iPad/tv. Men alligevel syntes jeg vi er ret gode til at være fysiske.

Vi går tur hver eneste dag med Batman så her er det nemt at hive børnene med og de gider faktisk godt.

Vi kan finde på at løbe, fjolle, tage i skoven og udfordre vores sanser samt kroppe og på den måde er vi både sammen OG får bevæget os.

Vi har en trampolin i haven og de dage vejret tillader det hopper børnene med glæde rundt derude.

Hvis vi voksne intet siger og ikke opfordre, især pigerne på 12 år og 16 år så sidder de nærmest ned hele dagen men ved at opmuntre dem og planlægge aktiviteter for hele familien kommer vi alle afsted og får rørt os sammen.

Som Fenja på 12 år siger, det er bare ikke lige så sjovt at rører sig når man er alene, og lige den sætningen har jeg taget til mig for jeg forstår hende 100% og derfor går vi alle som regel udenfor sammen og får rørt os sammen.

Magne er jo hjemme 24/7/365 så ham er jeg naturligvis forpligtet til at få fysisk aktiveret.

Det er heldigvis ikke et problem, han elsker vand og det at være udenfor så ham er jeg på ingen måde bekymret for da han får rørt sige langt mere end 1 time om dagen, både indenfor og udenfor.

 

 

 

 

 

 

 

 

Pigerne er vi obs på men ikke på nogen hysterisk måde for de går/cykler til bussen hver eneste dag og jeg ved de på skolen (Natur og idræts friskole) også har fokus på bevægelse hver eneste dag så herhjemme rammer vi 1 times fysisk aktivitet næsten hver dag allesammen.

Vil du være med i challengen så brug hashtagsne #millionhoursofjoy og #reimakidventure – det kunne da være så fedt at nå målet.

I kan registrerer jeres aktivitetstimer lige her: www.reima.com/kidventure og samtidig deltager i konkurrencen hvor der er ugentlige præmier og hovedpræmien er en tur til Finland.

Sæt i gang…

XOXO Linda

 

 

 

Continue Reading

Opskrift på makronmuffins med “guf”-frosting

Opskrift makronmuffins

Du skal bruge:

300 gram sukker

3 æg

2 tsk. mandelessens

125 gram knuste makroner

125 gram hvedemel

125 gram margarine

Sådan gør du:

Tænd ovnen på 200 grader (varmluft)

Æg og sukker blandes sammen i en skål

Mandelessens tilsættes derefter mel og til sidst margarinen.

Fyld formene halvt og bag dem i ca. 15 min.

Opskrift på “Guf”-frosting

Du skal bruge:

330 gram sukker

1 dl vand

150 gram past. æggehvide

Sådan gør du:

Hæld 300 gram sukker i vandet og kog det til det er 115 grader (rør ikke rundt, bare lad det koge)

Imens piskes æggehviderne med resten af sukkeret (30 gram)

Når sukkervandet er 115 grader hældes det i en tynd stråle ned i den piskede æggehvide mens du pisker videre. (Jeg bruger en røremaskine da der skal piskes rigtig meget)

Pisk indtil sukkermassen er helt kold og “guffen” danner faste toppe.

Bland evt. pastafarve og/eller smag deri.

Guffen er nu klar til at blive sprøjtet ud.

  

 

 

 

 

 

 

 

God fornøjelse 🙂

XOXO Linda <3

Continue Reading

Opskrift “Daimkiks”

Jeg vil gerne starte med at advare jer om at denne opskrift er virkelig farlig – Når man først starter med at spise disse lækre daimkiks så kan man ikke stoppe igen, jeg kan i hvert fald ikke.

Du skal bruge:

250 gram smør

250 gram sukker

2 pakker Tuc-kiks

1 pakke pålægschokolade

Sådan gør du:

Læg bagepapir på en bageplade og læg Tuc-kiks ud så de dækker hele pladen.

Smør og sukker smeltes i en gryde ved høj varme mens der røres rundt i det konstant indtil det bliver til karamel (det bliver tykt får en mørk gylden farve)

Så smøres det på Tuc-kiksene (her er det en god ide først at “lime” kiksene sammen i revnerne med karamellen for derefter at smører resten af karamellen ud over det hele men det skal gå lidt hurtigt da det er svært at fordele karamellen hvis den bliver kølig.

Herefter puttes pladen ind i ovnen på 270 grader i ca 4-6 min så karamellen smeltes og bliver jævn.

Så tages pladen ud. Den skal lige køle lidt og så fordeles chokoladen. Når det er smeltet smøres det ud over så det er fordelt jævnt over det hele.

Kiksene kan nu med fordel skæres ud/trækkes fra hinanden og lægges på en ny plade.

De stilles på køl og når de er kolde er de klar til at blive spist.

De kan med stor fordel laves dagen før da de lige bliver lidt bedre af at være helt hærdet/kolde.

God fornøjelse 🙂

XOXO Linda <3

Continue Reading

Bryd tabuet

Jeg har været sindsygt meget i tvivl om jeg skulle dele det her blogindlæg.

Jeg “blotter” mig privat og mine “haters/stalkere” følger stadig med på sidelinijen fra andre profiler og/eller fra falske profiler og vil garanteret sidde og klappe i deres hænder over vi står i denne situation men omvendt ved jeg også at jeg ikke er alene.

Jeg vil så gerne bryde tabuet for vi er desværre en del der står i denne triste situation og jeg mener ikke vi skal skjule os eller tie det ihjel da det faktisk er en kæmpe del af vores liv.

Hvilke tabu tænker du nok nu…?

Det at være ufrivillig barnløs, eller faktisk nærmere at miste en graviditet gang på gang og derfor være ufrivillig barnløs.

Mange kender til der findes folk der er ufrivillig barnløs grundet de ikke kan opnå graviditet af den ene aller anden årsag men ingen snakker så meget om os der godt kan blive gravide men som mister vores babyer gang på gang og alt for mange gange i træk.

Det har taget mig ret lang tid at skrive det her indlæg for det er noget som rører mig dybt inde i mit hjerte og er en stor del af vores liv.

Jeg har en forhistorie jeg ikke vil komme ind på men her gemmer der sig 3 mistede graviditeter og efterfølgende 2 operationer af min livmoder.

Da jeg møder min mand er vi slet ikke i tvivl om at vi gerne vil have børn sammen og gerne med det samme for vores kærlighed voksede og voksede ind i himlen og var så unik og intens allerede fra dag 1 så vi følte begge at alt var rigtigt og selvom mange sikkert mener vi gik for hurtigt frem var det dét der føltes rigtigt for os og derfor vi valgte som vi gjorde.

Og hey se os lige, vi er stadig sammen og flyver stadig rundt på vores lille kærlighedssky <3

Jeg går til min læge og fortæller om vores ønske om et barn og grundet mine operationer og risiko for ardannelse sender hun mig til en gennemscanning med kontrastvæske så jeg kan få tjekket om der er hul igennem.

Jeg bliver undersøgt og der er super fin gennemgang så beskeden er at vi bare skal komme igang og faktisk vupti bum bliver jeg gravid med Magne lige efter denne undersøgelse.

En meget problematisk og hård graviditet (den kommer der et andet indlæg om en dag hvor i vil komme tæt på mig igen og læse om det med frygten for at miste) som heldigvis til sidste ender med vores lille mirakel Magne <3

Vi var så lykkelige og allerede da Magne er 1 1/2 år bliver jeg gravid igen og lykken vokser lige endnu højere men denne lykke vender desværre til det værste mararidt ever.

Da vi kommer til nakkefoldsscanningen er vores baby død.

En lille fin baby er af uforklarlige årsager død inden livet overhovet begyndte.

Vi var knuste og hele verdenen brød sammen – det kan slet ikke beskrives hvor hårdt det er men hvor er jeg igen glad for jeg har den mand jeg har for han var der 100% for mig og vi var den bedste støtte for hinanden igennem den svære tid efterfølgende.

Da vi har fået det lidt på afstand prøver vi igen at blive gravide for ønsket om endnu et mirakel er så enormt stort at den heldigvis overgår frygten for at miste.

Jeg bliver gravid igen MEN denne gang varede glæden kun kort for da jeg er i uge 6 mister jeg igen.

Min læge henviser mig til Holbæk sygehus da landets eneste specialist i en livmoder som min finder dér.

Yderst dygtig læge som undersøger mig og ingen forklaring kan finde på hvorfor jeg mister gang på gang men han syntes vi skal fortsætte for chancen for det går godt er højere end risikoen for at det skal gå galt og vores kromosomtest er helt perfekt så vi går derfra med beskeden at de desværre ikke kan gøre mere for mig/os.

Overvej lige at få sådan en besked!

Når det du drømmer allermest om er så svært at opnå men du nu står helt alene, AV!

Jeg bliver gravid igen men mister også igen og så er der faktisk en på Instagram der skriver til mig at der findes en afdeling på Rigshospitalet for kvinder med gentagende aborter.

Jeg kontaktede fluks min læge som henviste mig med det samme, hun kendte faktisk ikke til afd. eller havde hun sendt mig dertil tidligere.

Det var så fedt at gå fra lægen og vide at nu sker der noget igen lige indtil jeg fik brev i min e-boks. 1 års ventetid er der pt. på afdelingen hvilke jo er vildt lang tid når man står i en situation som vores.

Jeg har efterfølgende været gravid flere gange men jeg har desværre også mistet dem.

Det møde vi var til for lidt tid siden var et infomøde på netop denne afdeling for vores ventetid er snart slut og lige om lidt er det vores tur <3

Jeg er SÅ spændt, mega nervøs og bare rigtig glad for at vi nu endelig kan få hjælp og jeg kan blive udredt grundigt.

Jeg vidste seriøst ikke der var så mange som mig, os der har rigtig svært ved at fastholde en graviditet og få en levende baby med hjem.

Hvad jeg ikke vidste var at der er vildt mange ting som kan være galt men som de kan behandle en for og derfor er der faktisk en ret flot procentdel der efter udredning og behandling ender med at komme hjem med en levende baby <3

Jeg kan slet ikke vente med at komme igang og jeg håber helt vildt at de finder “fejlen” så jeg kan blive behandlet og vi kan få vores kæmpe ønske opfyldt om et lille mirakelbarn mere <3

 

Til alle jer derude, som kæmper med at blive gravide, jer der mister gang på gang – vi er ikke alene og vi skal ikke holde vores mund.

Vi skal sammen bryde tabuet for vi skal have politikkernes øjne op for at de bliver nødt til at finde flere penge til området og ikke sparer som de gør pt.

Vi skal ikke være overset eller overladt til os selv når der netop findes masser af behandlingsmuligheder for os.

Politikkerne snakker hele tiden om at der mangler børn men hvor skal de børn komme fra hvis de ikke vil hjælpe os som gerne vil have børn men som helt uskyldigt står i en situation og ikke selv “bare lige” kan få børn.

Tusind tak fordi du læst med.

Det at miste ens drømmebaby’er er på ingen måde er sjovt, og jeg er så taknemmelig for jeg har den mand jeg har. Uden hans støtte havde jeg aldrig klaret det, sammen er vi stærke og det vi har sammen er unikt og selvom nogen hader “fløde” så stopper jeg det ikke for når noget i livet er svært bliver man nødt til at fokusere på alt det gode man har og at jeg har min mand og børnene i mit liv er absolut både det vigtigste og det bedste i mit liv <3

Kys jeres barn/børn en ekstra gang og mærk kærligheden helt dybt inderst inde.

I er mere heldige end i lige tror.

Livet er alt for skrøbeligt, selv inden det er begyndt <3

XOXO Linda <3

Continue Reading

Min fødsel <3

Godaften <3

Magne har fødselsdag imorgen og  jeg kan kom lige til at tænke tilbage til den dag han skulle komme til verden…

Jeg havde en mega kompliceret graviditet og gik konstant til kontrol på sygehuset så de hele tiden kunne tjekke at Magne havde det godt inde i min mave. (Der kommer et skriv om min graviditet en anden dag, det tager tid at skrive for det var en sygt hård tid både fysisk men i den grad også psykisk)

Da jeg er opereret i min livmoder flere gange og jeg har et skævt bækken ville hverken min egen læge eller min jordemor anbefale mig at jeg fødte naturligt af frygt for om det hele ville briste under fødslen og de kunne ikke garantere mig om jeg ville få mén, ende i kørestol eller i værste fald dø hvis livmoderen sprang, så jeg kunne kun være enig med dem for jeg skulle ikke gamble med mit liv og valgte derfor et planlagt kejsersnit.

Det er altså ret vildt at kende datoen på hvornår man skal se sin baby første gang <3

Dagen kom og jeg var blevet bedt om at møde fastende op kl.10.00.

Kejsersnittet skulle foretages ca. ved 12 tiden så jeg blev installeret i det smukke sygehustøj og vi fik en stue hvor vi kunne hygge os inden det største i hele mit liv skulle ske, nemlig at Magne skulle komme til verden.

Klokken blev 12, og den blev 13 og så kom der en sygeplejerske ind og siger de desværre er forsinket grundet en akut patient så jeg skulle sige til hvis jeg blev dårlig – vi snakker en højgravid der nu har fastet i hvad der føles som hundrede år!

Kl. 14.30 og så måtte jeg bede dem ligge et saltvandsdrop for jeg var virkelig svimmel og skidt tilpas – det blev lagt uden problemer og jeg kunne blot ligge og vente på det var min tur.

Kl. 17 kommer de ind og siger der er kommet endnu en akut patient ind så jeg skal vente yderligere.

kl.22 er sidste gang de kommer ind og her kommer de for at sige at det desværre ikke bliver i dag men dagen efter.

Jeg var SÅ sulten og fuldstændig udmattet og skuffelsen var umulig at skjule.

Jeg fik tilbudt 2 skiver ristet toastbrød og det var alt hvad jeg fik for jeg skulle jo faste igen så jeg var klar næste morgen.

Kl.07.30 kommer jordemoren ind, hun skal lige lytte til maven for at sikre at Magne er okay og kl.8 blev jeg hentet af en portør der kørte mig ned på operationsstuen.

Ind kommer vi og jeg lover jer der er sygt mange mennesker til stede.

Jeg vidste heldigvis på forhånd at der ville være mange da jeg er blevet opereret en del gange så det var ikke helt nyt for mig og vi havde også været til et informationsmøde hvor de gennemgik kejsersnittet så vi var lidt forberedt inden men alligevel så var det lidt vildt med alle de mennesker for denne her gang handlede det om at Magne skulle komme til verden.

Narkoselægen der skulle lægge bedøvelsen kom og nøj hun havde sin kamp med at få den lagt.

Jeg kunne grundet smerter ikke skyde ryggen nok tilbage og så er jeg åbenbart bare en af de få hvor det er nærmest umuligt at få den lagt.

Narkoselægen er monster sej og de var alle virkelig søde til at berolige mig for jeg blev mega ked af det for hvis de ikke kunne bedøve mig skulle jeg i fuld narkose og så kunne jeg ikke være vågen til min søns fødsel og det kunne jeg slet ikke rumme nu alt andet nærmest var gået galt.

Heldigvis får hun lagt bedøvelsen og pludselig fryser jeg helt enormt meget, men smart som det er har de sådan en oppustelig dims de lagde henover mit bryst og mine arme som gav mig dejlig varme.

Kejsersnittet bliver foretaget og forløber fuldstændig som det skal, ret syret man kan mærke de river og flår i én men man ingen smerte kan mærke.

Ud kommer Magne og han scorre 10 i alt med det samme og kommer så hen til hans farmand som tager ham med hen mig.

Hvor vildt og totalt ubeskriveligt det lige var, mit første møde med min lille baby, jeg vrælede.

Lægerne var mega nysgerrige og meget imponeret over min livmoder som de havde helt ude af min mave og stod og studerede da den er helt hjerteformet.

Pludselig kan jeg næsten ikke trække vejret og går faktisk lidt i panik, men de får hurtigt beroliget mig og undskylder meget de ikke lige havde forberedt mig på at man godt kan miste vejret i det de ligger livmoderen tilbage.

De fik syet mig sammen og jeg blev kørt på opvågningen men grundet jeg ikke tåler det smertestillende de plejer at give efter et kejsersnit, glemte de at give mig noget andet så jeg fik de vildeste smerter da bedøvelsen forsvandt. AV!

De prøvede at fylde mig med en masse andet men det var bare som om intet kunne hjælpe.

Imens ville jordemoren have Magne skulle lægges til mit bryst og jeg er typen at hvis jeg får af vide af fagfolk det her er bedst og det føles rigtigt i min mave så lytter jeg altså efter dem så op med Magne og få lagt ham til og dygtig som han var sugede han sig heldigvis fast med det samme som om han da altid havde gjort det.

Jeg får det kun værre og værre, jeg har så meget kvalme (jeg er ANGST for at kaste op) og er generelt bare virkelig dårlig.

Jeg kan kun lige klare at have Magne i mine arme mens jeg ammer ham og så må Jan tage ham igen. Jeg kunne INTET mad spise, ikke engang slik, så kan i selv forestille jer hvor dårlig jeg var. Sådan fortsatte det i 2 1/2 døgn indtil de finder ud af jeg endnu ikke har været på toilettet så jeg er da lige så heldig at jeg er totalt forstoppet.

Nogen havde da lige glemt at give mig noget til min mave når jeg nu havde fastet så længe op til kejsersnittet plus jeg havde fået så meget smertestillende efterfølgende så min mave var gået fuldstændig i stå.

De prøver at gøre alt for at få gang i min mave men intet hjælper og da jeg på 4. dagen efter kejsersnittet siger til dem at enten får de gang i min mave ellers kan de køre mig ned på den lukkede afdeling så kom der skub i sygeplejerskerne. De ringede til mave-tarm kirurgisk afdeling som gav mig den stærkeste kur mod forstoppelse ever og jeg skal love for den hjalp og vupti så havde jeg det pludselig bedre.

Det hele ender heldigvis godt og vi kan endelig komme hjem, hjem til os selv og være en familie og vi kunne nu nyde vores lille vidunder fuldt ud <3

Jeg vil gerne lige sige at personalet på Holbæk fødeafdeling hele vejen igennem har været fuldstændig formidable.

De var så søde og selvom jeg var en træt og udkørt sur kælling svarede de altid pænt selvom jeg med garanti fik vrisset en del af dem men nøj hvor var jeg skidt tilpas.

Det var min oplevelse af min fødsel, meget kort skrevet, der er naturligvis flere detaljer men i skulle nødig falde i søvn så har prøvet at gøre det kort.

Tak fordi du læste med.

XOXO Linda <3

Continue Reading

Tøj eller ikke tøj…

Rikke lagde igår et billede op af hendes alt for dejlige søn Bufas iført ingenting <3

Bufas har ligesom Magne autisme med en god portion sensitivitet oveni.

Billedet er i mine øjne er mega smukt, det viser hendes skønne dreng og hendes smukke stue – man ser absolut intet man ikke skal se!

Det her billede får en eller flere til at anmelde det som seksuelt krænkende!!?!

What, hvad sker der?

Jeg er virkelig rystet!!!

Det er et barn, og der er absolut intet seksuelt eller krænkende i det – Der er kun skønhed og kærlighed i det <3

Jeg har tænkt og tænkt, bør jeg kommentere den her sag eller bare ryste på hovedet og lukke mine øjne?

Svaret er nej! – Det er umuligt for mig at holde min mund.

Jeg syntes ikke det er okay og på ingen måde acceptabelt at nogen mennesker tror de kan tillade sig alt blot fordi de sidder bag en skærm.

Magne har altid kun undertøj på herhjemme. Han HADER at have tøj på men han har accepteret at have undertøj på da vi har fundet nogle enkelte mærker som fungere og som han har det tilpas i. (Han ved godt at skal vi udenfor døren så er han nødt til at have tøj og det acceptere han men så snart vi er indenfor egen dør igen ryger tøjet af med det samme)

Skal jeg tvinge tøj på mit barn, fordi andre har et problem, når han virkelig ikke kan klare at have det på?

– Det kommer ikke til at ske!

Vi lever i et frit land og ingen skal bestemme hvordan nogen klæder sig i deres eget hjem.

Jeg er helt med på vi ikke kan rende rundt nøgne offentligt, bevares, men hjemme i vores egen bolig må vi gøre ligesom vi vil, ligesom vi helt selv bestemmer hvilke billeder vi deler på instagram og andre sociale medier.

Vi er mange der viser vores liv på instagram med vores helt igennem fantastiske og unikke børn – med eller uden diagnose(r) er de alle lige dejlige og lige meget værd <3

Ja vi er nogen der viser et liv som måske er lidt anderledes, vi bryder tabuet, vi viser det er helt okay vi ikke er ens allesammen, vi viser vores hverdag som ikke ligner alle andres. Vi er lige så meget mennekser, søde, rare og flinke (sæt selv alle mulige rosende ord ind) som alle andre er og vi har valgt at vi ikke vil skjule vores børn bare fordi de ikke “følger normen”.

Husk vi alle er mennesker med ægte følelser og der skal være plads til alle, med eller uden tøj på <3

Spred en masse kærlighed, det gør alle glade <3

Ps. Magne elsker hans LEGO og det er med ham overalt <3

Det var alt for denne gang.

XOXO Linda <3

Continue Reading

Det første indlæg

Endnu en blogger….

Nogen er vildt trætte af de her blogs mens andre læser dem flittigt og hurra for at vi alle helt selv vælger hvad vi vil læse.

Jeg har i lang tid overvejet om jeg skulle blogge, men frygten for om nogen overhovedet gider læse det jeg skriver og om jeg vil kunne finde ud af det, har hele tiden bremset mig, men jeg er kommet frem til at det skal prøves uanset andres holdning.

De største overvejelser for mig har dog været at jeg desværre ikke kan blogge uden der er mennesker som vil læse hvert et ord jeg skriver i håb om de kan bruge det imod mig og min lille familie men jeg har valgt at de mennesker ikke skal have lov til at styrer mit liv. (mere om det i et andet indlæg, naturligvis)

Jeg brænder inde med så meget og om ikke andet kan det være god “terapi” for mig selv at få nogen af mine tanker ud.

Nu er bloggen online, mega vildt!

Hvem er jeg så???

Jeg hedder Linda og er mor, bonusmor, hustru, veninde, husmor, rengøringskone, planlægger, opvarter, tjener, psykolog, indkøber, hende alle kan komme til og meget meget mere…

Min hverdag ser lidt anderledes ud end de flestes.

Jeg er nemlig herhjemme hver eneste dag sammen med min søn Magne. Han har autisme og er ekstremt sensitiv (det kommer jeg ind på et i et andet indlæg og med garanti vil i komme til at hører en masse om hans udfordringer og hvem ved måske jeg kan give erfaring eller viden videre til en af jer der sidder derude med et barn som også er udfordret?) og fungere bedst herhjemme og jeg elsker at jeg kan nyde hvert eneste sekund sammen med min lille fantastiske dreng.

Jeg har desværre en lidelse i min ryg/mit bækken og derfor er jeg fleksjobber da jeg ikke kan arbejde fuld tid.

Et kæmpe nederlag som har taget mig mange år at acceptere, og acceptere det 100% kommer jeg nok aldrig til men jeg har gjort mit bedste for at lærer at leve med det og forsøger at få det bedste ud af min situation.

Der kan komme kommentarer/rygter/sladder fra uvidende mennesker som f.eks. betvivler om jeg nu også er syg, om jeg mon ikke kan arbejde lidt mere end det jeg gør, om jeg virkelig har så ondt osv. Til alle dem kan jeg kun sige at man på ingen måde er rig når man er fleksjobber og hvis i skulle leve bare én dag med mine smerter ville i kunne forstå hvordan det er at være mig og kunne jeg vælge levede jeg et liv uden konstante smerter. Så kom den “bøvs” vist lige ud her midt i mit første indlæg. Sorry, men der findes desværre mennesker derude som kun bruger tid på at lave sladder og rygter så nu er det vist slået fast at jeg på ingen måde selv har valgt at stå i denne situation.

Jeg er er så heldig at jeg er ansat i min mands firma Ødemark Snedker & Entreprise ApS. (Tjek det ud hvis du mangler en dygtig håndværker) Jeg arbejder hjemmefra og har derfor ikke behov for TAF (tabt arbejdsfortjeneste) selvom jeg har Magne herhjemme. Win win for alle da jeg tjener mine egne penge OG sparer kommunen og alle jer andre for en masse skattekroner.

Mine bonuspiger Majka og Fenja bor fast her hos deres far og jeg, og jeg elsker at have dem i mit liv selvom det også kan give lidt udfordringer. (mere om dem i et andet indlæg)

Jeg er gift med manden i mit liv og hvor pladder romantisk og kliché agtigt det kan lyde så er det sandheden. Jeg aner ikke om vi er sammen for evigt (but i really hope so) for jeg kan ikke se ud i fremtiden men lige nu er det sådan jeg føler og jeg føler mig enormt heldig over at have fundet både mit livs store kærlighed, min bedste ven OG verdens bedste far i en og samme person.

Lucky me <3

Er jeg en livsnyder der går meget op i nærvær, hygge og kvalitet?

Oooohhhh YES!

Det vigtigste for mig er at min lille familie herhjemme trives og har det godt og jeg gør alt hvad der står i min magt for at imødekomme alles behov også selvom det engang imellem går lidt (meget) udover mig selv.

Er der noget du vil vide så spørg endelig.

Det var alt for denne gang, tak fordi du læste med.

xoxo Linda <3

Continue Reading